søndag den 29. januar 2012

{ DIY - stige }

For nogle måneder siden, var jeg i skoven med min familie, hvor jeg fandt nogle store træpinde for at lave denne stige. Da jeg ikke rigtig har vidst hvad jeg skulle bruge den til, har den ikke rigtig været i brug før nu. Men så kom jeg til at tænke på, hvor fedt det ville være at lave den til en form for skohylde.
Jeg syntes selv, at den er ret fed og har et meget naturligt look :)


Håber i har nydt jeres weekend! :)

torsdag den 26. januar 2012

{ savner sol og sommer! }

Tag mig tilbage til sol, sommer og varme! Jeg er slet ikke i mine rette omgivelser i dette kolde klima her i Danmark. Jeg vil ned og besøge min søde moster, hendes mand og alle de lækre strande på Gran Canaria igen.

 I ørkenen - Maspalomas
 Den smukke udsigt over Maspalomas
 Alle de smukke og eksotiske blomster
 Mums. Lækre drinks i Playa Del Inglés
 På en dejlig resurante ved Amadores
  :)
På en dejlig bar i Playa Del Inglés

Disse billeder er fra sommeren 2010, mit 3. år i træk på Gran Canaria. Desværre var jeg ikke dernede i år 2011, da jeg havde travlt med at komme på plads i den nye lejlighed. Så nu håber jeg bare, at jeg kommer derned til sommer eller efteråret :)

onsdag den 25. januar 2012

{ Notre Dame }

Der er ufatteligt mange små og hyggelige interiør butikker inde i København. En af dem, er jeg dog især vild med, Notre Dame. Min kæreste og jeg var inde og gå en tur og for at spise frokost her den anden dag, og så fik jeg lige taget nogle billeder derinde :)





Som du nok kan se på billederne, er der ting for hver en smag. Jeg måtte desværre ikke tage billeder derinde, så det var alt jeg fik :) Butikken ligger lige ved siden af det gamle diskotek IN.

søndag den 22. januar 2012

{ mandag..... }

Mandag morgen... behøver jeg sige mere?



{ søndags afslapning }

Puha en aften igår. Min kæreste havde jo galla, hvor jeg var hans galladate og behøver jeg sige mere end: Fri bar? Øvøv. Så dagen i dag har bare stået på How I Met Your Mother marton i sofaen med pizza og cola (med kæmpe hovedpine!).
Jeg har dog også fået kigget på en masse blogs og fundet en fantastisk norsk blog fjellby.blogspot.com. Den er helt klart værd at besøge :)

Hav en fortsat god søndag aften!


fredag den 20. januar 2012

{ TGIF! }

Endelig fredag, den dag man venter på, alle andre dage i ugen. Stuen fik lige en lille make-over igår, men har endnu ikke fået taget billeder af det, men skal nok lave et indlæg om det snarrest muligt :)
I aften skal jeg hjem og spise hos mine svigerforældre, hvor vi altid får rigtig dejlig mad, god vin og hygge. Og selvom det er fredag, bliver den nok ikke så sen i aften, da min søde kæreste har galla imorgen, hvor jeg også skal med. Det ser jeg rigtig meget frem til, men som altid er spørgsmålet: Hvad skal jeg have på!? Nu hvor det ikke er mit eget galla, vil jeg ikke være for overdressed, men der er heller intet værrer end at være underdressed og ligne en, der ikke var forberedt. Så i aften vil jeg ordne mine negle og øjenbryn og så er det kun tøjet (hvilket også er det største problem) og skoene der mangler.
Disse smukke sko fik jeg af kæresten i julegave og kunne være et godt forslag til imorgen. Hvad siger i? :)



Hav en helt fantastisk weekend!

torsdag den 19. januar 2012

{ MAC }

For lidt over et år siden købte jeg min første "Studio Fix" fra MAC. En pudder og foundation i én. Den er helt fantastisk og giver en et smukt og naturligt look (selvfølgelig afhængig af mængder man tager på ;)).
Den koster 215 kr og kan købes i Magasin. Den kan helt klart anbefales og er alle pengene værd!
Har også hørt, at deres andre produkter skulle være rigtig gode, men har ikke selv fået prøvet så mange af dem endnu, desværre..




Hav en forsat god aften!

onsdag den 18. januar 2012

{ lækker og sund mad }

Jeg har altid været rigtig kræsen, lige siden jeg var helt lille, men lige for tiden, er jeg begyndt at kunne lide ting, såsom broccoli! Og nu kan jeg slet ikke få nok af det :) Denne her ret er super lækker og forholdsvis sund, dog er mornaysaucen lidt grisset og man kan evt. lave det med noget andet og også tilsætte flere ting til den, hvis man har lyst.


Sådan en simpel ret. Tilsæt ris eller pasta, alt efter hvad man er til. Kalkunen skal streges hurtigt på panden, til den ikke længere er rå og så tilsættes mornaysaucen hvori broccolien bliver kogt til den er blød, i med krydderierne og forårsløgne også er den klar til servering! MUMS.. Kan helt klart anbefales!

tirsdag den 17. januar 2012

{ One teaspoon }

Det blev vidst en lidt for lang weekend væk fra bloggen! Nå, men jeg har brugt dagen på at se på tøj på nettet og er faldet over en helt fantastisk svensk hjemmeside. Oneteaspoon.com, tag et smut forbi deres udsalg og i det hele taget deres hjemmeside. Helt enormt billigt og fedt tøj. Lige så snart der stå et par kr. og øre på min konto, er det, det første jeg skal bruge dem på! :)


Her er bare nogle af de ting jeg er faldet for og det bedste ved det er, at man kan få ting helt ned til 30 kr og at alle de her ting koster under 200 kr!



torsdag den 12. januar 2012

{ kunst akademiet }


Jeg kan slet ikke vente til d. 8. februar! Der er nemlig åbent hus på Den kongelige Danske Kunstakademiske skole, som er drømmeskolen for mig! Jeg har altid drømt om at blive noget inden for design og arkitektur, så dette betyder rigtig meget for mig. Jeg vil prøve at søge ind til marts i år, og hvis jeg ikke kommer ind, skal jeg holde et sabbatår. I sabbatåret vil jeg arbejde og tjene penge til at komme ud og rejse, så jeg kan udfolde mig bl.a. inden for mine fotografiske evner. Kan slet ikke vente til gymansiet er overstået!

tirsdag den 10. januar 2012

{ Køkken inspiration }

En af de ting jeg elsker mest ved et hjem, er køkkenet. Der findes så mange fantastiske måder at indrette og dekorere det på. Personligt, kan jeg ikke rigtig gøre noget ved mit køkken lige pt. da jeg allerede har malet det hvidt og det er desværre en lejebolig og jeg må derfor ikke ændre så meget på den. Men det betyder ikke, at man ikke kan drømme jo! :) Her er nogle af de smukke køkkener jeg har kigget på i dag.

 
 To smukke køkkener med masser af detaljer. Er især vild med hylderne, der erstatter køkkenskabe.
 To anderledes emhætter, som passer ind til køkkendet i modsætning til mange af de gamle, klodsede af slagsen. Syntes emhætten til venstre er fantastisk, da den falder helt ind i køkkenet. Meget moderne.
 Lidt mere gammeldags køkkener, men super charmerende og lidt mere personlige end de moderne køkkener. Begge køkkener har en virkelig flot vask!
Disse to syntes jeg, er en form for mellemvej mellem det gammeldags og moderne. Det til venstre er meget lyst og har et flot mørkt gulv der giver lidt kontrast, mens det til højre er meget fint i detaljerne med det gyldne tema.

Jeg håber, at jeg en dag kan få lov til at indrette/designe mit eget køkken, og jeg vil helt sikkert blande alle stilarterne fra disse billeder! Hvilket køkken kan du bedst lide? :)

mandag den 9. januar 2012

{ Mine ynglings blogs }

Ikke nok med, at jeg selv godt kan lide at blogge, men jeg er også helt vild med at læse blogs! Desværre, er der ikke så mange danske bolig og interiør blogge, som der er i Sverige, Norge og resten af verden. Dog er det de svenske og norske som jeg især er faldet for, og her er en top tre over mine ynglings blogs.

  • Stylizimo



Cathrines hjerterum





    Disse tre blogs giver helt fantastisk inspiration, og jeg følger dem meget trofast! Hvilke blogs kan i bedst lide? :)