torsdag den 5. januar 2012

{ kogler }

I dette efterår og vinter har mange af de bolig og interiør bloggere jeg har læst, brugt kogler til pynt på alle mulige forskellige måder. Koglerne representere efteråret og vinteren super godt, og det ser godt ud, når man pynter og indretter sin bolig, efter årstiderne. Her er et par eksempler på, hvordan jeg har brugt kogler i mit hjem :)

Dette billede er jeg rigtig stolt af, da det blev virkelig skarpt og meget detaljeret, hvilket jeg kan takke mit nye kamera for!



Disse glas med kogler, har jeg stående i mit køkken på en krydderi hylde. Glasne er genbrugte Dolmio glas med en sød lille sløjfe i kanten.



Der findes mange forskellige slags kogler  og disse små af slagsen, er specielt gode til advents-kranse og andre forme for mindre ting, hvor de store kogler virker lidt for overvældende. Disse kogler har jeg valgt at ligge i et lille kvadratisk fad med bloklys, for at skabe årstidens stemning på en simpelt måde.




Disse store kogler er ikke så ovale som de andre, men mere lange i det. De er perfekte til at hænge på juletræet og jeg har faktisk fundet dem oppe ved Rødovre Centeret, ved deres årlige store juletræ, de har stående ude foran, hvor de var faldet af. Man kan se hvor "friske" de er, da man stadig kan se harpiksen.
Jeg har lagt dem i denne smukke glasmontre, jeg har fået af mine svigerforældre i julegave. Smuk :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar